Når kun de bedste materialer er gode nok
Normalt forbinder man måske ikke lejeboliger med dyre materialer og dansk design, men Terrasserne er ikke noget helt almindeligt lejeboligprojekt. Hvert eneste håndtag, lampe, gulvliste, teglsten osv. er blevet nøje udvalgt til at hæve sig over det standardiserede, og bringe lejeboligerne op i et sublimt og eksklusivt niveau, hvor kun det bedste er godt nok.
Det er liebhaveri inden for lejeboliger, og en ren fryd for dem der elsker godt, klassisk og dansk design. Vi kan umuligt få alle de eksklusive detaljer med her, men lad os gennemgå nogle af de lækreste materialevalg i Terrasserne.
Drømmen om at forene grønne omgivelser og naturoplevelser med storbylivet, er normalt ikke nem at finde i Københavns tætpakkede kvarterer. Terrasserne ligger som en tilbagetrukket perle på kanten mellem Amager Fælleds fredede natur og byens pulserende liv.
Et eksklusivt materialevalg for de kræsne
Glem alt om ordet metervarer i Terrasserne. Det har været bandlyst i arkitektens og bygherres arbejdsskitser. Terrasserne er skabt til de lejere, der stiller høje krav til gulve, vinduer, badeværelser og køkken, og som heller ikke ville gå på kompromis med materialerne i en ejerbolig. Derfor er en tur gennem lejlighedernes værelser og køkken-alrum blevet en gennemført oplevelse af kvalitetsinteriør, som eksempelvis de sorte designer-dørhåndtag, der står flot til de brede egetræsgulve, og matcher de mørke skydedøre ud til altanerne og terrasserne.
Det er ord som; gulvvarme, lamper fra Louis Poulsen og Focus, blødtvandsanlæg, kæmpe skydedøre, Designa køkken med egetræsskuffer og silk coating, Quooker, Vola armaturer, digital adgangskontrol på fællesarealer og meget, meget mere, som tilsammen gør følelsen af luksus komplet.
Terrassernes beboere kan glæde sig til:
- Ekstra brede egetræsgulve med gulvvarme overalt
- Store skydedøre ud til altaner og terrasser
- Designa køkken med egetræsskuffer
- Hårde hvidevarer fra Miele og Quooker
- Designer dørhåndtag
- Eksklusive lamper fra Louis Poulsen og Focus
- Miele vaskemaskine og tørretumbler
- Blødtvandsanlæg med kalkfrit vand
- Medfølgende havemøbler på altan/terrasse
- Digital adgangskontrol til fællesarealer (opgangsdør, orangeri, P-kælder)
- Flot arkitektonisk facade med Petersen Kolumba tegl (kendt fra skuespilhuset)
- Sundt indeklima og lav varmeregning med energimærke A2020
- Unikke arkitektoniske detaljer skabt af Rasmus Rodam fra Rodam Arkitektur
Spændende arkitektur med håndlavede materialer
VIP-fornemmelsen fortsætter udenfor i Terrassernes arkitektoniske detaljer. Her kan man sagtens blive i tvivl, om der virkelig er tale om lejeboliger, for de to eksklusive ejendomme med deres grønne, hængende haveliv, emmer af liebhaveri, som man kender det fra arkitekttegnede ejerboliger. Men den er god nok. Det er muligt at bo til leje i Fælledens to pyramider.
Terrasserne er tegnet af arkitekt Rasmus Rodam, som er kendt for sit tidligere arbejde hos store arkitekthuse som bl.a. BIG og NORD Architects.
På facaden har Rasmus valgt at besmykke ejendommenes nedtrappende form med håndlavede Petersen tegl, der også kan opleves på Skuespilhuset i København. En smuk, organisk teglsten i en lys nuance, der får Terrasserne til at lyse flot op i det grønne landskab ved Amager Fælleds indgang.
Havemøblerne står klar, så du kan nyde altanlivet
Når vi siger, at der er tænkt over hver eneste designdetalje i Terrassernes inde- og udeliv, så mener vi det! Derfor har Terrassernes stileksperter selvfølgelig også sørget for at indkøbe havemøbler til alle lejernes private altaner og terrasser. Når du flytter ind i din nye lejebolig, får du derfor med det samme mulighed for at nyde din egen oase midt i København, og byde dine gæster velkommen i de medfølgende havemøbler.
Derudover er der specialfremstillet nedfældede plantekasser i dit uderum, så du kan kaste dig direkte over jordbærdyrkningen eller selv så de friske krydderurter til grillmaden.
Samtidig sørger de ensartede designer-havemøbler på alle altaner og terrasser for, at Terrasserne får et flot, samlet helhedsindtryk, der respekterer de mange beslutninger og det intense arbejde, der er lagt i at finde de bedste materialer og hylde det danske design.
Nu venter vi bare på at opleve en sommer, hvor Terrassernes udsigtsplateauer virkelig kommer til deres ret.
Vil du læse mere om Terrassernes dejlige udeliv på egen altan eller terrasse, kan du se mere her.