Unikke fællesfaciliteter inkluderet
Udover den flotte arkitektur og det lækre materialevalg, får du også adgang til rigtig mange fællesfaciliteter i Terrasserne. En række unikke faciliteter, som er nøje udvalgt for at gøre livet så nemt og komfortabelt som muligt for Terrassernes beboere. Læs mere om alle de gode ekstrafaciliteter, du får med i pakken, når du lejer en lejlighed i Terrasserne.
Trygge fællesområder med adgangskontrol
Det skal føles trygt at være beboer i Terrassernes lejeboliger, og derfor er det selvfølgelig også kun beboerne, der får adgang til de forskellige fællesfaciliteter. Ved hjælp af en digital adgangskontrol til alle opgangsdøre, parkeringskælderen og det store orangeri i gården, sikrer vi, at der kun er adgang for dem, som bor i Terrasserne.
Blødtvandsanlæg
Der er installeret blødtvandsanlæg i Terrasserne, hvilket betyder, at du får silkeblødt og kalkfrit vand ud af din bruser og dine vandhaner. Særligt i København, hvor vandet er kendt for at være hårdt og kalkfyldt, er dette en fordel, som både din hud, dit hår og dine køkkenmaskiner vil sætte pris på. Det kalkfrie vand betyder bl.a. at du skal bruge langt mindre shampoo og vaskepulver, og at dit hår og vasketøj vil føles blødere, da kalken ikke længere hober sig op. Det er også slut med at skulle afkalke kaffe- og espressomaskinen.
Markedets hurtigste internet
Når du flytter ind i Terrassernes lejeboliger bliver du tilbudt en nem plug & play løsning med markedets hurtigste fibernet, der via din egen router virker fra dag et. Få hjemmearbejdet, møderne på Teams og søndagsstreamingen til at glide let med Terrassernes 1000 mb fibernet.
Solenergi fra taget
Terrasserne er et lavenergihus med certificeringen A2020 og et meget lavt varmeforbrug. Men derudover bliver du også en del af et energifællesskab med 180 m2 solceller på taget, der genererer overskudsstrøm til både lejligheder og ejendommens energiforbrug. Som en del af energifællesskabet får du grøn strøm til samme pris, og sparer samtidig på grundgebyret.
Pakkeboks til dine pakker
Der findes næsten ikke noget, der føles mere som spild af tid end at stå i kø på et pakkeudleveringssted, eller at skulle byen rundt efter sine pakker. For at undgå pakkebesværet, får Terrasserne sin helt egen pakkeboks, som kan modtage dine pakker, uanset hvilket pakkefirma de sendes med.
Privat parkeringskælder med ladestandere og store depotrum
Under Terrasserne er der god plads til at parkere din bil. Har du en elbil eller lign. kan du benytte p-kælderens 16 ladestandere, og som en del af energifællesskabet kan du oplade din elbil med billig strøm. I kælderen er det også muligt at få sit eget store depotrum, som kan bruges til opbevaring af alle de ting, som du ikke bruger så ofte, og ikke ønsker opbevaret inde i din bolig.
Listen over ekstra fordele i Terrassernes lejeboliger er lang, og udover de mange fællesfaciliteter som vi har forsøgt at gennemgå her i artiklen, får du som beboer også adgang til flere unikke, udendørs områder. Du kan læse mere om de spændende udezoner med bl.a. orangeri, træningsfaciliteter og legeplads her.